För der er nogle der kommer mig i forköbet og udbreder nogle därlige historier om min opförsel pä Fanö, mä jeg vist hellere selv fortælle. For JEG synes jo at opförslen var helt fin….
Dorthe og jeg körte sammen fra Sjælland, over for at hente Tineke. Efter en bid bröd, susede vi videre til færgeköen. Da vi var der rimeligt tidligt, mätte vi kun vente i 40 minutter. Ingenting imod dem der kom senere. Ventetiden blev brugt til at kigge pä andre strikkere, hilse pä et par af dem vi kendte, og jeg syntes allerede jeg mærkede lidt modvind. Dorthe og Tineke var ved at rotte sig sammen imod stakkels lille mig… blink-blink-snöft!
Vel ankommen til öen, styrede vi indenom Kunstladen. Gramse-gramse garn, kigge Anette Danielsens nye bog og kigge/föle pä modellerne. Et godt lille besög, men der var dog liiige rigeligt med mennesker i butikken efter min smag.
Vi boede pä Campingpladsen Klitten i en luksushytte. Ikke alt for luksus, men efter at Dorthe havde pustet sig op, og skaffet en madras ekstra, gik det endda. For Ida og jeg er begge breddest midtpä, og os to pä en lille sovesofa, var nok ikke gäet godt. Dét, selvom jeg er meget glad for Ida ;o)
Ida, var nemlig vores fjerde mand, og i nabohytten boede Maibrit(mairol pä RA-vel-RY), Susanne (med en yderst död blog), og Bente Geil. Gooodt selskab, vil jeg lige sige.
Vi havde, eller rettere sagt, alle andre end lige mig havde, lagt en madplan, lavet mad i forvejen, og uddelegeret opgaver, sä vi stort set intet manglede. Det var en rigtig god ordning, sä der var rigtig meget tid tilovers til at strikke og pjanke i.
Jeg fik dog ikke strikket en disse om fredagen, eller rettere jeg hyllede det hele op igen. Luminen, som jeg havde strikket et helt ærme til, og sä prövet, hyllet op igen, strikket ærmet pä ny, var stadigvæk for knap til at kunne bruges. Nöj, hvor var jeg sur. Sädan rigtig gnaven. Mög irriteret, og alle havde hver deres mening om hvad jeg bare liiige skulle göre for at fä det til at lykkedes. Men det havde jeg jo gjort, og havde strikket det forbistrede ærme om. Projektet er dödt, og det genopstär ikke forlöbigt.
Jeg er ikke god til ikke at have noget at strikke pä, det gär rigtigt skidt for mig, og jeg bliver ulidelig, det vil jeg gerne indrömme. Uha, det var slemt. Jeg havde jo ikke rigtigt noget andet garn med som jeg kunne bruge, sä gode räd var dyre.
Lördag havde Tineke, Dorthe og jeg booket en workshop med Vivian Höxbro. En yderst insprerende dame fuld af farver. Farver er nemlig noget som jeg trænger til at lære noget om. For et par är siden da jeg begyndte at strikke kunne alt være grä eller rödt og sä var det fint, men efter jeg har lært Ida at kende, har jeg rykket mig, og gär nu med enkelte spragelede ting. Men jeg vil mer’, sä lidt teori er ikke af vejen.
Her gik det sä galt. Tineke var direkte modbydelig imod mig. Hun gav mig grimme farver at arbejde med. Ikke blot farver som Tineke ellers ikke ville vælge, nej, virkeligt grimme! Ikke engang tisgul rykkede hun ud med. Sä jeg mätte trække en joker og selv hente en gul i bunken for at fä en brugelig lap ud af mine dutter garn. Jeg afskyr gult i töj og kan mange grimme ord for den farve. Sä at jeg blev nödt til det, var mig meget imod.
Til ventre mine farver, nederst min joker og til höjre Tinekes “gaver” Det blev en meget farverig lap, sädan kan den vist bedst beskrives.
Og sä var det at jeg vist kom til at sige noget om eks-veninde! Sä fik Dorthe og Tineke rigtigt rottet sig sammen imod mig – hele dagen holdt det. Godt at jeg havde Ida, ellers var det da gäet helt skidt. Uden strik pä pindene og uden veninder!
Eftermiddagen gik godt, og jeg synes virkeligt at jeg fik lært noget, og föler mig ogsä mere sikker i det at vælge farver til en anden gang. Höxbro selv er en fantastisk kvinde. Entusiatisk og inspirende. I allefald en workshop værd.
Disse smä fyre kom med mig hejm. En til dippedutter og en til mine rundpinde. De er fra Clover og kan vist snart köbes hos Vivian selv, findes under “dimser”
Hele dagen nöd jeg at sidde ved siden af Trine. Endnu en som jeg fik sat ansigt pä, og som jeg ellers kun kender fra Ravelry. Trine, det var godt at jeg havde dig, när nu jeg ellers var i modvind! Men det var ogsä rart at möde dig ellers. Jeg häber at du springer ud i nogle flere farver. Sädan en god brændt orange/röd vil være fantastisk til dig. Vær modig!
Godt mæt af indtryk og efter at Ida kom med den ide at jeg kunne hækle en vest til hende, havde vi en dejlig aften. Lidt rödvin er godt for humöret, og humoren.
Söndag havde Tineke, Ida og jeg meldt os til en workshop med Else Schellerup. Det var sä nok ikke lige det vi havde forventet, men jeg kom alligevel hjem med en brugbar ide, som jeg arbejder pä i öjeblikket. Desværre vil jeg sige om workshoppen, for vi havde glædet os. Men det er nok bare os der kan for meget, og derfor ikke rigtigt havde noget udbytte af de input vi fik.
Söndag morgen var ogsä den dag jeg fik mine veninder tilbage. De tog mig til näde, og jeg var yderst taknemmlig, faktisk ret lykkelig. Livet er næsten ikke værd at leve, när man er konstant i modvind. Jeg vil nu i fremtiden pröve ikke at være sä fræk, selvom det er en ret umulig ting.
Söndag aften var vi pä Sönderho kro. Maden var god, men selskabet endnu bedre. Vi var ved at være i höjform. Det var ikke selskabstonen der var fremme.
Her er det Susanne i et stille öjeblik. Susanne har det med at skære grimasser og lave sjove krumspring när kameraerne er fremme. Sä det ER sjældent at hun sidder helt stille. Ikke at vi ikke har set det, for Susanne sä lyset udi hæklingens kunst, og var meget koncentret i mange timer pä Fanö.
Mandag gik det hjemad. Trætte, godt brugte, men lykkelige over en god weekend i fantastisk selskab. Mandag var der heller ingen kö ved færgen…
Tak piger for en god oplevelse. Jeg häber at vi gentager i September om to är.
Her er det Ida sammen med Bente Geil, som udnytter minutterne pä færgen til at strikke.
Alt i alt en rigtig god oplevelse, som vil fylde meget i meget lang tid. Det er næsten ikke til at fortælle om alt hvad der sker pä sädan en weekend. Det er noget man skal opleve. De smä hyggelige huse i Sönderho, Stranden, lugten af hav. Salgsboderne i forsamlingshuset og skolen er ogsä et kapitel for sig. Ikke at jeg virkeligt fik köbt noget udover 2 bundter Noro Kureyon Sock og to kit fra Else Schjellerup(Dunlin-garn). Et til mig selv og et til min Mor, som “tak for at passe mine börn og at være min mor”.
Mäske ses vi om to är? Der har jeg bestemt et strikkeprojekt med der körer og helt sikkert mit allerbedste humör.
